Behandling

HOFTEartroskopi

En hofteartroskopi er en kikkertoperation af hofteleddet.

Ved operationen indføres et kamera og forskellige andre instrumenter gennem 2-3 ca. 1 cm lange snit på forsiden og ydersiden af hoften/låret (fig. 1). Afhængig af skaden varer operationen mellem 1-2 timer. Hertil skal lægges tiden til klargøringen, bedøvelsen og opvågningen, så sammenlagt må regne man med en procedure, som tager det meste af en dag. Patienten udskrives samme dag efter at være blevet informeret om indgrebet af kirurgen, sårplejen af sygeplejersken og genoptræningen af fysioterapeuten.

Indgrebet foretages i fuld narkose (generel anæstesi) og patienten skal derfor være fastende. Gennemførelse af operation kræver en stram logistik og et godt, tværfagligt samarbejde, hvor alle skal kende deres opgaver før, under og efter indgrebet (fig. 2). Pladsen i hoften er meget snævert, hvorfor man skal trække kraftigt i benets længdeakse for at overhovedet kunne kikke ind i selve leddet.

Hofteartroskopi er blevet mere og mere udbredt inden for de sidste 10 år, men er efterhånden en velaccepteret og veldokumenteret procedure. For at sikre en høj kvalitet i patientbehandlingen, findes kun få steder i DK, som har tilladelse fra Sundhedsstyrelsen til at fortage behandlingen.

Fig. 1.: Illustrationen viser hvordan man via to mindre snit kan undersøge hoftenleddet og behandle de fleste skader og forandringer.

Fig. 2.: Gennemførelse af operation kræver en stram logistik og et godt, tværfagligt samarbejde.

Ledlæbe- og bruskskader

Under operation undersøges hofteleddet indvendig fra, og ofte vil man først på dette tidspunkt kunne vurdere skadens omfang. Som regel er forandringer af ledlæben og brusken meget svær at identificere på røntgen, ved ultralyd eller MR-skanning, hvorfor den egentlige diagnose før stilles efter operationen (fig. 3-6).

Fig. 3.: Kontusion af ledlæben, som følge af mekanisk overbelastning.

Fig. 4.: ved første blik ingen tegn til skader i ledlæben, men...

Fig. 5.: ...direkte undersøgt løfter sig hele ledlæben og en del af brusken fra hofteskålen (wave sign).

Fig. 6.: Svær skade af ledlæben med kronisk irritation (synovit)

Øverst til venstre: Ledlæben renses for kroniske forandringer og sys på knoglen igen, på den ikke længere kommer i klemme, når hoften bevæges.

Øverst til højre: Illustration, som viser en ledlæbeskade som følge af cam forandringer (udbygning på forsiden af lårbenshalsen).

Cam impingement

Mens man på røntgen ikke har indtrykket af, at der foreligger en skade i overgangen mellem hoftehovedet (caput femoris) og hoftenhalsen (collum femoris) (fig. 7), kan der under operationen tydeligt ses en bruskskade. Som følge af cam impingement har hoften udviklet en stor bruskskade (fig. 8). Med forskellige instrumenter fjernes cam udbygningen, så hoftehovedet igen frit kan glide under hofteskålen. Dette tjekkes under operationen (fig. 9) og ved den efterfølgende røntgenkontrol (fig. 10).

Fig. 7.: "Normalt" røntgenbillede af hoften forud for operation.

Fig. 8.: Under operationen kan der identificeres et større område med bruskforandringer som følge af en cam impingement.

Fig.9.: Cam forandringen fjernes under indgrebet, og der danner sig med tiden brusklignende væv.

Fig. 10.: Røntgenbilledet efter operation viser, hvordan hoftehalsen er blevet slankere.

Genoptræning

Lige så vigtigt som selve hofteartroskopien er den struktureret træning som følger i ugerne efter. Kun når patienten tager sig tid til at træne og viser strækkelig engagement ved genoptræning, kan forventningerne indfries.

Inden udskrivelsen gennemgås de øvelser, som patienten i de næste dage, og inden indkaldelse til den fysioterapeutiske træning, kan starte med. Senest efter 2 uger indkaldelse patienten og træningsforløbet begynder. Genoptræning strækker sig generelt over 10-12 uger og er afhængig af patientens egne mål, fremskridt og ikke mindst, hvordan hoften efter operationen reagerer på den fysiske udfordring. Selvom de fleste patienter forud en hofteartroskopi har gennemgået nogle former af træning eller fysioterapi, så kan fysioterapeuternes struktureret træningsforløb være nyt og som tider krævende.

Træningsforløbet er delt op i 4 faser, hvor den sidste fase omhandler "return to sport". Det kan være forskelligt fra patient til patient, hvad man ønsker at vende tilbage til, men man skal være indstillet på at holdidræt og konkurrencesport først vil kunne genoptages efter 4-6 måneder.

Se nedenfor her, for at se de fase inddelte trænings programmer.


Grundlæggende handler genoptræningen om:

● at mindske smerter og hævelse i dit ben

● at øge bevægeligheden i dit hofteled

● at aktivere og styrke dine muskler omkring hoften

●at forbedre helingen af det opererede væv

●at genvinde funktionen i hoften, så du kan arbejde og dyrke motion med så få gener som muligt

hofteprojekt fase 1b_Print.pdf
projekt hofte fase 2b_Print.pdf
hofteprojekt fase 3b_Print.pdf