Kronisk kompartment syndrom

Kronisk kompartment syndrom, også kaldt kronisk aktivitetsudløst kompartment syndrom, beskriver en tilstand, hvor der opstår et for højt tryk i musklerne under aktivitet – typisk løb. Det høje tryk medfører tiltagende smerter i musklerne, indtil man er tvunget til at stoppe aktiviteten.

Hurtig øgning af muskelvolumen i forbindelse med intens fysisk træning sammen med belastningsafhængig hyperperfusion (øget blodvolumen) medfører øget tryk i muskellogen, som hæmmer cirkulationen og derved medfører iskæmi og smerter. Prædisponerende faktorer kan være øget træningsintensitet, træning på nyt underlag eller med nyt udstyr (løbestrømper/-sko).

For underbenene skelner vi mellem problemer fra 2 muskelområder:

  • Forsidens og ydersidens muskelgrupper
  • Læggens muskelgrupper

Udredning

Den kliniske præsentation er typisk for denne sygdom. Diagnosen kan bekræftes med en løbetest. Her måles trykket i selve muskellogen inden og 5 minutter efter belastning. Testen er positiv, hvis hviletrykket er > 15 mmHg, eller trykket efter belastning er > 20 mmHg efter 5 minutter.

Behandling

I sagens natur er tilstanden ikke farligt og kræver ingen akut behandling.

For at vende tilbage til en aktiv livstil vil behandlingen som regel består i aflastning og gradvis fysioterapeutisk genoptræning med udspændingsøvelser, til det ønskede belastningsniveau kan opnås.

Ved manglende klinisk bedring og en positiv løbetest kan man overveje en kirurgisk spaltning af muskellogerne (fasciotomi).

Operation

Lateral kompartment syndrom

Operationen foregår i fuld bedøvelse.

Ved hjælp af to snit på yder-forside af underbenet kan muskelindbindingen for forsidens og ydersidens muskelgrupper åbnes i hele deres længde under huden.

Medial kompartment syndrom

Operationen foregår i fuld bedøvelse.

Ved hjælp af ét snit på indersiden af underbenet kan muskelindbindingen til læggens muskelgrupper åbnes i hele deres længde under huden.

Genoptræning

Efter operationen udstyres patienten med plastre og en forbinding. Der må støtte til smertegrænsen og anklen kan bevæges frit, men underbenet skal aflastes med 2 krykkestokke de første 14 dage.

Ved fortsat hævelsestendens i efterforløbet anbefales kompressionsstrømper i et par måneder.

Operationen følges op af struktureret genoptræning i fysioterapeutisk regi over de næste 2-3 måneder.

Resultater

Lateral kompartment syndrom

For dette muskelområde giver operationen et godt resultat med markant reduktion af smerterne under aktivitet hos mere end 90% af patienterne. Der er dog en tendens til, at ca. 10% oplever fornyet lukning af muskelindbindingen med opblussen af de tidligere symptomer gradvist over de første 2 år.

Medial kompartment syndrom

For dette muskelområde giver operationen et mere usikkert resultat. 60-70% oplever betydelig bedring, men de fleste føler stadig en begrænsning i den aktivitet, de kan foretage sig uden at få smerter.