den smertefulde achillessene

Introduktion

Smerte på bagsiden af underbenet kan have forskellige årsager. Oftest drejer det sig om en irritation af selve achillessenen, men smerterne kan også skyldes skader/forandringer i selve musklen (f.eks. tennislæg) eller achillessenens tilhæftning ved hælen (hælspore) kan være årsagen.

Betændelse i Achillessenen (achillesene tendinopati)

Baggrund

Under tendinopati forstås en kronisk irritation af selve senen eller seneskeden (paratenon). Irritationen opstår som regel som følge af en overbelastning, specielt ved løb eller idrætsgrene med mange hop. Forskellige faktorer kan bidrage i dens udvikling så som hurtig øgning i mængden eller intensiteten af træning eller ved ændring i underlag eller løbesko. Tryk fra hælkappe kan også provokere irritation.

Desuden ses tilstanden hyppigere hos folk, som har en erhvervet og medfødt fejlstilling i (bag-)foden så som tendens til hyperpronation eller platfod.


Symptomer og fund

Patienten beskriver smerter omkring achillessenen, enten direkte ved senefæstet på hælen (også kaldt calcaneus) eller ca. 3-5 cm fra fra spidsen af hælen sv.t. selve senen. Senen vil oftest være fortykket og smertefuld ved tryk. I nogle tilfælde er hælen så irriteret og fortykket, at patienten ikke længere kan have almindelig sko på.

Generne plejer at være værst om morgen eller når man rejser sig efter man har siddet i længere tid.

Diagnostik

Tilstanden kan ofte allerede diagnosticeres på baggrund af sygehistorien. Ved en grundig klinisk undersøgelse eventuelt suppleret med ultralyd eller MR-skanning bekræftes mistanken.

Er smerten mest lokaliseret omkring tilhæftningen af achillessenen ved hælen, kan et røntgenbilledet give ekstra oplysninger om, hvorvidt der også er irritation ved knoglen (en så kaldt hælespor).

Behandling

Behandling for en achillessene tendinopati er som udgangspunkt ikke-kirurgisk.


Ikke-kirurgisk behandling

Som udgangspunkt skal den udløsende belastning reduceres, evt. disponerende faktor adresseres og symptomerne (smerte, stivhed) behandles. Antiinflammatorisk medicin (gigtmedicin) som tablet eller creme og nedkøling efter belastning kan hjælpe med at reducere smerterne.

Ofte kan hælforhøjelse til stødabsorbtion, omlægning af belastning eller en korrektion af evt. fejlstilling med indlæg kunne vende tilstanden.

Ved længerevarende irritation vil de fleste patienter blive henvist til struktureret træning i fysioterapeutisk regi med henblik på udspændings-/styrkeøvelser for lægmuskulaturen/achillessenen. Blokader med binyrebarkhormon kan have en stor smertelindrende effekt uden i en kortere periode. Behandling består som regel af en kombination af forskellige tiltag.


Kirurgisk behandling

I tilfælde af at ikke-kirurgisk behandling ikke har haft en længerevarende effekt, kan en kirurgisk behandling overvejes.

I forbindelse med irritationen opstår der som regel arvæv og adhærencer omkring senen og dens tilhæftning. Formålet med operationen er derfor at løsne senen, så denne kan bevæges mere frit og genoptræningen bedre gennemføres.

Ved bekræftet tilstedeværelse af en hælspore kan den fjernes både ved en åben operation eller ved en kikkertoperation.


For ikke at overbelaste senen efter operation, vil patienten typisk udstyres med en bandage i nogle uger. Herefter opstartes først ubelastet, senere belastet træning i fysioterapeutisk regi.