den bristede distale bicepssene

Den distale bicepssenelæsion

Den distale bicepssene forbinder skulderleddet med underarmen og er med til at bøje (flektere) albueleddet og skulderleddet. Desuden er bicepsmusklen den stærkeste muskel til at dreje (rotere) i underarmen.

En skade på den distale bicepssene er meget sjældent og ses kun hos ca. 1-2 borger per 100.000. Skaden ses næsten udelukkende hos mænd enten som overbelastningsskade hos ældre eller akut overrivning hos fysisk aktive individer, f.eks. i forbindelse med styrketræning eller kontaktsport. Ubehandlet medfører en distal bicepsseneruptur en stærkt nedsat bøje- og rotationsstyrke på henholdsvis 40% og 30% samt en reduktion af udholdenhed ved rotation i underarmen på op til 80%.

Udredning

Diagnosen kan stilles hurtigt ved en grundig, klinisk undersøgelse (se figur 1), som i givet tilfælde kan suppleres med ultralyd- og MR-skanning.

Det er vigtigt, at behandlingen ikke bliver forsinket på grund af udredning. På Idrætskirurgisk Enhed bliver alle patienter med en klinisk mistanke om en læsion i den distale bicepssene vurderet subakut (inden for få dage).

Figur 1: Ved Hook-testen kan bicepssenens aktivitet testes og en skade bekræftes.

Behandling

Behandlingen er som regel operativ og bør foretages inden for ca. 2-3 uger for at undgå komplikationer og/eller varige mén.

Der findes to vel beskrivende operationsmetoder, single incision og dobbel incision technique (fig. 3), som har vist gode resultater, men som adskiller sig i form og hyppighed af de postoperative komplikationer.

Idrætskirurgisk Enhed udstyres patienten efter operation med en form hængselbandage (fig. 3) i 2 måneder. Bandagen bliver gradvist låst op for at tillade mobilisering og struktureret træning.

Efter operation følges patienten ambulant i både kirurgisk og ergoterapeutisk regi.

Figur 3. Billedet viser dobbel incisionsteknikken af en bristet distal bicepssene. Via en mindre incision i albuebøjningen findes senen, så den kan sys tilbage på plads igennem yderligere en incision på bagsiden af underarmen.

Figur 3. Eksempel på en hængslebandage, som patienten udstyres med efter syning af den distale bicepssene. I starten er bevægeligheden meget indskrænket for at give senen ro til at hele. I de følgende uger bliver bandagen gradvist låst op for at tillade belastning og genoptræning.

Resultater

Genoptræningsforløbet efter en operation er langvarig og kræver tålmodighed. Som regel tager det 3-6 måneder, før patienterne kan og tør udføre mere krævende fysisk aktivitet i fritid eller på jobbet.

Ved 1/2 og 1 års kontrol ses som regel en markant forbedring i patientens funktion og en mærkbar reduktion af deres aktivitetsrelaterede smerter (Fig. 4).

Bevægeligheden er stort set normaliseret efter en operation, mens muskelstyrken som regel aldrig kommer helt op på 100%.

Figur 4. Grafen viser en markant forbedring fra før operation (22 point) til 1 år efter operation (42 ud af 48 mulige point).